Metamorphose

Variation over den egyptiske nationalret Foul

2011-08-14T20:25:00.004+02:00

I Egypten spises der Foul. Mest om morgen, men Foul kan fås hele døgnet. Om morgen opstår der små boder langs vejene, hvor folk på vej til arbejdet, stopper for at få en portion. Disse boder er præget af de frie initiativ, og siddepladserne ved boderne består ofte af, hvad man har kunne finde i området, betonklodser og planker, sjældent stole og aldrig borde. I de mindre byer, findes små forretninger, hvor Foul bliver solgt det meste af døgnet. Foul tilberedes over gasblus i store beholderen i en meget karakteristisk facon og med lange grydeskeer. Også på store internationale hoteller i Cairo er Foul en del af morgenbuffetten.

Foul er lavet af hestebønner (Favabeans) som koges møre gennem mange timer. Det er med Foul som med nationale retter over hele verden; enhver husmor har sin måde at tilberede retten på.

Dette er den skrabede model, som vi fik serveret på et hotel i byen Fayom. Jeg gætter på, at man har åbnet og opvarmet en dåse med bønner. Foul kan f.eks. tilberedes med løg, tomater, hvidløg, persille, kommen, olivenolie og citronsaft.

Hestebønner indkøbt i Frankrig. Disse bønner er størrelse Large. De har ligget i blød i et døgn, før de kommer i en gryde med nyt vand.

I min variation over Foul, har jeg besluttet at bruge Kommen, Kanel, Hibiscus, lang peber og 2 varianter af Kardemomme. Krydderier som Renaud har bragt hjem fra Indien. Herudover to tsk. salt.

Istedet for grøntsager har jeg besluttet at komme tørrede frugter i min Foul. Abrikoser, Dadler og rosiner. Rosinerne er fra Iran.

Bønner, krydderier og de tørrede frugter simrer i 4-5 timer. Der tilsættes vand undervejs, så bønnerne ikke brænder på. Bønnerne koger møre, og de tørrede frugter koger ud. Til sidst tilsættes lidt olivenolie og saften af en halv citron.

Voila ..... Min Foul smager helt fantastisk.

Egypt - El Fayed

2011-07-12T13:14:00.001+02:00

Egypt - El Fayed, a set on Flickr.

Isis - en egyptisk gudinde

2011-04-14T13:29:00.001+02:00

Janne Creste's photostream on Flickr.

Den Egyptiske kat Isis og hendes 3 små killinger, som i dag er en uge gamle og stadig venter på at få øjne - og ører.

Vores hus

2011-01-21T22:15:00.000+01:00

Vi bor i stueetagen i denne fine ny ejendom.

Operaen i Cairo

2011-01-17T13:06:00.001+01:00

Verdi's Aida blev opført i operaen i Cairo i anledning af 140. året for operaens første opførelse i Cairo.
Vi var med, men desværre var det ikke tilladt at tage sit kamera med i salen.

Så her er i stedet et billede af 4 fittere, ikke i lånte fjer, men i lånte slips.

Sinai tur/retur

2011-01-17T12:15:00.000+01:00

Et mindre skib sejler folk fra Ismalia til Sinai. Turen tager max. 10 minutter. Vi tog en hurtig tur/retur uden landgang i Sinai. Egypten tilbage erobrede den vestlige del af Siani i 1973 efter 6 dages krigen i 1967. Fredsaftalen mellem Egypten og Israel blev indgået i 1979 og i 1982 trak Israel de sidste tropper ud af Sinai.

Alt godt fra Nilen

2011-01-15T16:34:00.000+01:00

Bådebygger

2011-01-15T12:34:00.000+01:00

No Flash !!!!

2011-01-15T10:10:00.000+01:00

Vi var nogle stykker som blevet noget forbavsede over denne vrede mod blitzen.

Pyramiderne i Giza

2011-01-12T20:36:00.000+01:00

Og han danser, rundt og rundt

2011-01-12T11:35:00.000+01:00

Jeg var ikke den eneste som dansede iført meget tøj. Men jeg må sige, at dansen fra denne herre var noget mere elegant. Flere tunge skørter, et af dem med elektriske lys - fascinerende og imponerende. At afføre sig de tunge skørter, eller danse med trommer satte ikke farten ned.

Bryllup

2011-01-08T14:07:00.001+01:00

Torsdag aften var der bryllupsfest - og vi var inviteret.
Vi træder ind i et kæmpestort telt som er udsmykket efter alle kunstens regler. På en forhøjning sidder brudeparret og ser glade og lykkelige ud. Larmen er øredøvende - der spilles tekno på arabisk så trommehinderne blafrer. Børnene løber rundt og leger. De voksne sidder ved borde i salen.
En kameramand styrer et kamera på en kran, som kan nå hele rummet rundt - hvad kameraet ser, vises på tv skærme rundt i lokalet. To andre kameramænd optager festen til den DVD,som alle gæsterne efterfølgende kan glæde sig over når de genser bryllupet.

Uden varsel starter dansen, brudeparret træder ned fra forhøjningen og ud på dansegulvet. Gæsterne - flest mænd, men også kvinder deltager i dansen. Jeg er ankommet i vinterfrakke, et par fornuftige sko i størrelse andefødder af mærket Dr. Martens, tørklæde, en skuldertaske, med et kamera og Renauds hat i hånden, da også jeg bliver trukket ud på dansegulvet. Så gælder det om, at danse som man danser her, og det hjælper hverken tøjet eller tasken med til.

Pyt tænker jeg, det går og det kan ikke blive værre ...... Der tog jeg fejl.

Da vi er europæere, er vi per definition en slags æresgæster og Renaud skal derfor danse med .... brudgommen. Hvad betyder så det? Yes .... at jeg skal danse med bruden. Jeg er sikker på, det var et ømt syn. At danse elegant i overfrakke, skuldertaske og Dr. Martens, men jeg panikkede for ikke at træde i og på brudens fine kjole. Ikke nemt når vingefanget ikke er så stort - og bruden også skulle holdes i hånden.

Jeg synes det varede en evighed - men det gjorde det vist slet ikke. Men jeg fik da varmen, og jeg tror ikke det alene skyldtes overfrakken.

For Renaud

Mændene danser og de Niqab klædte kvinder ser lige ud.

Sukkerrørsjuice og frugtsalat

2011-01-08T09:53:00.000+01:00

På den lokale isbar er hovedattraktionen sukkerrørsjuice og frugtsalat. Det måtte vi prøve.
Juicen fremstilles af pressede sukkerrør. Selvfølgelig er den sød, men ikke hvinende...
Frugtsalaten med sorbet is på toppen frisk og lækker. Jeg er sikker på, vi kommer tilbage, når det bliver en smule varmere. Det var en lidt kølig fornøjelse.

Ikke den rene retro

2011-01-06T15:03:00.000+01:00

I vores lejlighed står en vaskemaskine, som fik mig til at spærre øjnene op en ekstra gang.
En halvautomatisk vaskemaskine, som er fra en længst svunden tid i Europa. Manuel påfyldning af vand, manuel indstilling af vasketid og vaskeintensitet, men ingen indstilling af temperaturer - man vasker i koldt vand fra hanen eller fylder varmt vand direkte i vaskemaskinen. Vask og centrifugering foregår i hvert sit rum.... Problemet er, at når maskinen skal tømmes for vand, så må slangen ikke vende opad, fordi vandet skal løbe ud af maskinen af sig selv. Ejeren foreslog at vi lagde slangen på gulvet, hvorefter køkkenet ville stå under vand ..... Renaud slog i bordet og et par timer senere, stod her en fin fuldautomatisk Zanussi, som lige skal installeres - så er vi kørende igen.

Om den halvautomatisk er et levn for svundne tider her? Ingenlunde. Disse maskiner kan købes for mindre end 900 kr. i det lokale Supermarked.

Marked - stilhed før storm

2010-12-31T22:20:00.001+01:00

Det lokale marked afholdes om fredagen. Dagen inden kommer bønderne til byen og det er her, om aftenen, man skal gøre sine indkøb. Fredagen må vi alligevel opleve. Markedet er så populært, at man dårligt kan bevæge sig.
Torsdag aften fik vi set og ikke mindst smagt på alle de herlige frugter og grøntsager og provianteret til den kommende uge.

Overraskelse

2010-12-28T02:09:00.001+01:00

Søndag var 15 timer på de tyske motorveje, og vand i kælderen, da jeg kom hjem til et tomt hus - Øv.

Hvem har siddet på mit strikketøj ?

2010-12-15T13:44:00.000+01:00

og siddet min strikkepind helt i stykker ....

Se min kjole

2010-12-15T13:22:00.000+01:00

Lusekatten - høj i hatten

2010-12-13T14:46:00.001+01:00

Inspireret af Lavendels gik jeg i morges i gang med at lave Luciaboller til tonerne fra Svensk TV2's Luciakoncert. Fantastisk, at jeg skal flytte til Frankrig før denne nordiske tradition skal prøves af.

Sprang Camilla Plums opskrift over denne gang og hoppede på Badut's. Den findes her: badut/lusekatte-luciaboller

Sprang også over at forme S-forme og forsøgte mig med en slags snegleform. Som altså hævede helt anarkistisk i ovnen. Renaud kender ikke Lusekatte, Luciaboller og unge kvinder med lys i håret, men han synes jeg har lavet nogle rigtig fine briocher.

Ole Opfinders foderbræt

2010-12-12T14:59:00.000+01:00

Man tager: en gardinstang, et låg fra en malerbøtte og nogle ledninger - og vupti snupti foderbræt lige for næsen.

Fuglene spiser - naturligvis - hjemmelavede fedtemadder.

Krabben og den sorte gryde

2010-12-12T14:51:00.000+01:00

Sød ser hun ud som hun ligger der på køkkenbordet og kigger, og dejlig kommer hun til at smage efter en tur i den sorte gryde. Vi spiser hende i aften, sammen med vores søndagsøsters.

Fremskridt

2010-12-12T13:24:00.000+01:00

Caíro - here we come

2010-12-02T22:19:00.000+01:00

Mandag flyver vi til Cairo - og bliver der i 6 måneder - eller noget der ligner.

Et lille paradis af ren uld

2010-12-01T18:44:00.001+01:00

Jeg har fundet den mest fantastiske franske forretning, som på internettet sælger kvalitetsgarn fra det meste af den uldproducerende verden.
Det er et sandt eldorado, at besøge "Laine & Tricot" - som betyder Uld & Strik.
Måske ikke alle produkter er bedst til prisen, men forretningen har rimelige priser på bl.a. Cascade garn fra USA.

Besøg laine-et-tricot.com

Julemåned

2010-12-01T17:18:00.000+01:00

Vi venter fortsat på et "Go" til Egypten, hvor vi forventer at tilbringe julen i sand og varme.

Så det er med at gå juleamok mens tiden og vejret er til det. Jeg har dækket julebord, selvom menuen står på kammuslinger og laks. Det er sikkert kun mig som vil hæfte mig ved dette mis-match.

Intet hastværk - intet lastværk

2010-12-01T16:44:00.000+01:00

Renaud arbejder hele dagen på at gøre et nyt badeværelse færdigt. Intet hastværk - intet lastværk.
Der måles ud på milimeter og fliserne skæres i smir, så de passer ind i de de vinkler, som dette hus er så fuld af. Renaud er nået langt, men der er stadig "way to go".

Nyt hus på matriklen

2010-11-27T18:38:00.002+01:00

Det nye hus på matriklen er rigtig godt besøgt - af mejser, spurve, rødhalse og flere som jeg ikke kender navnene på. Vi sidder bare og glor og betragter fuglene flyve til og fra.

Huset er bygget af min søn, under et praktik ophold på Teknisk Skole i Odense, og fuglene er vilde med det.

Færdig arbejde

2010-11-25T16:43:00.000+01:00

To striktrøjer er blevet færdige i denne uge. En kort vid jakke fra Drops - og en cardigan strikket ud af hovedet - oppefra og ned.

Strikkeopskrift fra DROPS.

Garnet til begge strik er fra Lavendelstrik.

Foyels books

2010-11-18T18:33:00.000+01:00

Åhh at blive sluppet løs i Foyels - efter at have parkeret Renaud i boghandlerens cafe, som havde Live Jazz på programmet en almindelig tirsdag eftermiddag - begav jeg mig rundt på 5 etager, hundredevis af kvadratmeter og ti-tusindvis af bøger.

Jeg forelskede mig i mange bøger, men til slut faldt kærligheden på 2 bøger i strikkeafdelingen.

325 kr. for begge bøger - fuld pris - hverken tilbud eller udsalg - sikken et kup.

Så nu kan jeg læse alt om at lave egne mønstre og opskrifter ..... Ihhh hvor jeg glæder mig til de nye projekter.

Besøg Foyles Books her: Foyles

Tea time

2010-11-18T17:19:00.002+01:00

Hos "The Tea House" i Neal Street, nær Covent garden, er der the og alt dertil hørende i 2 etager. Vi fandt English Afternoon Tea, Earl Grey med citrus - Earl Gray er Renauds favorit - og en russisk samovar the, som vi endnu har tilgode at smage.

Læse mere om butikken her: The Tea House

På et lille marked foran St. James Church tæt ved Picadilly Cirkus fandt vi Yumchaa, som sælger de mest fantastiske aromatiske the'er, som tilmed har fået de mest fantastiske navne. Vi valgte 2 sorte the'er, men der fås også både grøn og rød the.

Læs mere om Yumchaa her: yumchaa.com

Bethnal Green Station

2010-11-15T00:19:00.000+01:00

Saatchi Gallary

2010-11-15T00:01:00.000+01:00

Billedet kunne have heddet "Doggy Style", men det hedder "The dogs".

Malet af Tom Ellis, 2010.

Kvinder og parkering

2010-11-01T10:59:00.000+01:00

På en rasteplads i Tyskland, findes der parkeringpladser for kvinder.

Ude godt - men hjemme er hverdagen

2010-10-16T18:02:00.000+02:00

Dejligt at være hjemme igen - og gøre hjemlige ting.
Stryge viskestykker, tømme opvaskemaskine, støvsuge og gå rund med en våd klud i hånden.
I dag har det været regnvejr og grå skyer, men indenfor har den hvide tornado været. Nu er her fint og skinnende og selv himlen klarer op.

Morgensmoothie

2010-10-15T11:16:00.000+02:00

Ananas smoothie med mandelmælk og en frisk figen. Lidt citronskal, vaniliepulver, kardemomme og sidste skud på krydderistammen - lang peber, som både er sød og smager af sort peber. Lang peber kommer fra Indien, men er ikke så almindelig i Europa. Fandt det på efterårsmessen i Mulhouse i weekenden.

Blød og sød og en god booster at starte dagen på.

Anadolu Evleri - i det små

2010-10-10T21:16:00.000+02:00

Anadolu Evleri - Oktober

2010-10-10T21:01:00.003+02:00

Skyerne trækker sammen og vi forbereder vores afrejse fra Anadolu Evleri, hvor vi har tilbragt de seneste 7 uger.

Mennesker på min vej

2010-10-10T20:43:00.000+02:00

På falderebet

2010-10-10T12:15:00.000+02:00

En sidste tur gennem Gaziantep. Det er langsomt ved at blive efterår. I dag er vejret skyet og byens farver træder tydeligere frem. Det er både vemodigt at skulle forlade denne by og dejligt at skulle vende hjem.

Det blå hus - før og efter

2010-10-06T15:15:00.000+02:00

Sådan så det lille blå hus ud, da jeg gik forbi den 15. september ...

og sådan så huset ud da jeg gik forbi i dag ....

Kommunal vandhane

2010-10-06T14:13:00.000+02:00

Denne fine statue foran borgen og på hjørnet til Grøntsagsmarkedet, er en forklædt vandhane. Vældig fin og meget populær - så populær, at TV kom forbi for at få et interview.

Statuen er en gadesælger, som ofte ses i byens gader, og som sælger en slags lakridsdrik - som jeg endnu har til gode af smage.

Drikken er rygende varm. Tænker gadesælgeren venter mens drikke køler af, for undgå nedsmeldning af plastikkrusene.

Vilde planer og kærlighed ved første blik

2010-10-05T19:16:00.000+02:00

Åhh hvor var jeg begejstret, da jeg kom til Gaziantep for 6 uger siden. Alle disse smukke ting, som man kunne komme til at eje - hvis pengeposen og kufferten holdt. Vi fik meget hurtigt vilde planer om at indrette et værelse derhjemme i Tyrkisk stil - ideerne udviklede sig efter vi sov under åben himmel i Kappadokia - et pavillion eller et havehus - eller en kiosk, som det hedder på fransk.

Det bliver værre - hvorfor flytte Tyrkiet til Frankrig - hvorfor flytter vi ikke os selv til Gaziantep ??..... Ikke hele tiden - bare noget af tiden. I et af de gamle byhuse. ...

På min tur gennem byen i dag - tog jeg endnu et billede af et af disse gamle huse. Og jeg har været overheldig i dag - for huset ejer kom forbi og låste døre og hængelåse op og inviterede mig indenfor.

Det blev kærlighed ved første blik - se selv. Så jeg har vilde planer - jeg vil købe et hus, som ikke er til salg for penge, som jeg ikke har... men lægge vilde planer og drømme, det kan jeg.

Sammenhængskraft !!!

2010-10-05T18:19:00.000+02:00

Det blev atter mandag. Renaud tog på arbejdet og jeg tog på tur.
Mandag aften besøgte vi vores venner, og fik serveret den mest fantastiske suppe af Tahane.
Det er ikke så svært, så jeg vil prøve at lave denne suppe, når jeg er tilbage igen.

Se mere om Tahana Her

Mandagens tur førte mig forbi sadelmageren, kluddekræmmeren, slagteren, skrædderen, grønthandleren, bageren og smeden.

Vores venner bor med deres to børn - en dreng og en pige - i en moderne lejlighed med alle moderne bekvemmeligheder, moderne møbler, fladskærm - meget som i Europa. Da vi kørte hjem ad de smalle gader bag hotellet, for at parkere bilen, havde alle mændene samlet sig i grupper, siddende på lave skamler for at snakke, ryge og drikke the. Porten til et af de gamle huse med gårdsplads stod åben, og inde i gården sad kvinderne på madrasser og snakkede, drak the og passede børn. En rejse i tid på 10 minutter fra vores venners lejlighed og til byen centrum, var som en tidsrejse - hvor vi tog 100 år tilbage i tiden. Tror ikke spørgsmålet om samfundets sammenhængskraft er et emne her.

Søndag i søndagstempo

2010-10-04T09:48:00.000+02:00

Det har været doven søndag, Sove længe, sidde længe over morgenmaden, sidde længe over computeren, slendre gennem byen. Hele byen var ramt af regn og strømafbrydelse. Hotellet kørte på nødgenerator, vi havde samme fornemmelse.

Da strømmen kom igen og regnen holdt op gik vi en tur igennem byen. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide.

Vi gik "bagom" væk fra hovedstrøgene og ind i de små gader og stræder. Vi inviterede os selv indenfor, i et af de gamle huse, som ikke er moderniseret og omdannet til smarte hoteller og vi inviterede os selv indenfor i et hus, som skulle vise sig at være moderniseret og omdannet til Hotel. Her inviterede vi til gengæld os selv på middag.

Husene er fuldstændig lukkede mod verden udenfor - til gengæld leves livet på gårdspladsen.

Smeden vejer trækul af

Grønthandleren her, har altid åben, så lillemor kommer forbi og hilser på

Tobakshandleren pakker sammen

Renuad får pudset sko - de skinner, så man kan spejle sig. Og Renaud betaler dobbelt overpris, fordi han holder af den lille skopudser.

Solen titter frem - inden den går ned.

Dejlig eftermiddagstur - nu er der tilbage, at glæde sig til aftenen middag på Hotel Asude Konak

Når regnen trommer

2010-10-04T09:06:00.000+02:00

Endelig blev det weekend og så kom regnen væltende med lyn og torden og sorte skyer. For første gang, måtte vi søndag morgen spise morgenmad indendørs.

Kuffertkvalme - et liv i pose og sæk

2010-10-02T12:23:00.000+02:00

Der kommer et tidspunkt i enhver rejsendes liv, hvor man overmandes af kuffertkvalme.
Dette punkt er jeg nået til i dag, efter næsten 6 ugers rejse. Jeg savner, at kunne åbne mit køleskab, at købe ind og lave mad og at kaste mig på min sofa. Det må være hverdagen jeg længes efter.

Et liv i pose og sæk.

Mit liv i en kuffert - og - nå ja - endnu et par håndklæder - forklædt som duge i grønne og røde tern, som jeg måtte eje.

Gadehandlere på kollisionskurs

2010-10-02T10:17:00.000+02:00

Skarpt trav ...

2010-10-02T09:48:00.000+02:00

Hvis jeg havde et lille æsel .....

2010-10-02T09:06:00.001+02:00

Så skulle hun virkelig pyntes.

Det er vist meget godt, jeg ikke har et æsel.

Byen vågner

2010-10-02T08:57:00.001+02:00

Ingenting her....

og ingenting her

men her er der liv og løjer, når bønderne kommer til byen med vogne fulde af friske frugter og grøntsager, som bliver lodset og lastet påny. Der købes og sælges, handles og tinges, råbes og skriges, dyttes og tudes.

Men der er også dem, som har tid til en passiar med hænderne dybt begravet i lommerne.

Skomageren var ubetalelig - næsten

2010-10-01T12:57:00.000+02:00

Det var planlagt, da jeg forlod Anadolu Evleri. Bomuldsstrømperne var pakket i tasken - jeg vidste, jeg vill prøve de lange sorte støvler, jeg har sendt så mange lange blikke i den seneste måned. Se selv her.

Støvlerne var kun i én størrelse - og hvilket held, den størrelse var min.

Læderet er tyndt og blødt, og støvlerne er fint fint forarbejdet. Eneste minus er, når de er kommet på, hvilket er let nok, er de næsten ikke til at få af igen. Den flinke skohandler måtte hjælpe mig af med støvlerne igen.
Støvlerne kostede 50 Tyrkiske lire - det er mindre end 200 dkr. De har lædersål og skal de holde må de forsåles. Det er der råd for - bazaren har adskillige skomagere - så jeg trådte ind i den første skomagerbutik jeg fandt...

Jeg ville gerne have denne oplevelse på film, men ikke engang billeder fik jeg taget.

Jeg viste skomageren mine støvler og fortalte med tegn og fagter at de skulle forsåles. Skomageren kiggede på de røde tyrkiske snabelsko, og bestemte, at de vist måtte have en forsåling også, ellers vil de være alt for glatte - og det har jeg oplevet, så jeg gav mig.

Jeg blev sat på en bænk, men skomageren bestemte, at det var fint besøg i butikken, så jeg blev flyttet til sofaen længere bag i butikken. Skomageren hidkaldte en ung mand, som viste sig af være sønnen, og ham der skulle udføre arbejdet. Så mens sønnen sleb sålerne, smurte lim på sko, støvler og gummisåler, så inviterede skomageren på et æble, fint skrællet med en kniv. Skomageren bestilte the over et samtaleanlæg, som findes i alle butikker, og vi drak the, mens sønnen hamrede sålerne fast til sko og støvler.
Jeg kunne forstå på sønnen, at han mente det var nogle rigtig gode støvler, jeg havde fundet.

Rigtig hyggeligt var det - og jeg fik et glas koldt vand i varmen. Og hele tiden grinede sønnen - noget tydede på, at mit besøg var noget af det sjoveste, han længe havde oplevet. Jeg havde det på samme måde, men jeg nøjedes med at smile. Men jeg grinede hele vejen hjem fra skomageren.

Nu km den alvorlige del af festen - sko og støvler var færdige og prisen var ikke aftalt. Assistance af en som kan en smule engelsk blev tilkaldt og han fortalte mig glad, at prisen var thirty thousand lire. Jeg tror, jeg lignede et middelstort spørgsmåltegn. Møntfoden er ændret i tyrkiet - der er strøget nogle nuller, men jeg var ikke sikker på kursen, og nogle gange er det de gamle priser man får. Nu lagde manden 3 ti-lire sedler frem. Ok - 30 tyrkiske lire. Jeg var forbavset, jeg mener, jeg havde jo betalt 50 tyrkiske lire for støvlerne. Det fortalte jeg - nå ja - men der er jo to par sko.
Jeg var vist lige optimistisk nok med hensyn til mit estimat hos skomageren - en tanke på min tegnebog og jeg vidste, at 30 tyrkiske lire - det havde jeg ikke.

Sagde jeg mente at 20 tyrkiske lire var en mere passende pris - og så fanger bordet jo - og prisen landede på 25 tyrkiske lire - og da jeg havde optalt dem, var der ikke flere penge tilbage. Pyha ....

Vi skiltes som gode venner og jeg fulgtes med assistancen og skomagersønnen derfra. Assistancen inviterede mig til at se hans butik. Han er skohandler af den almindelige slags med fine damesko og Adidas.

Vi forhørte os på hotellet om aftenen om priserne hos skomagerne. 20 lire ville være rimeligt - men det var et godt stykke arbejde der var lavet - og oveni sålerne fik jeg både æble og the - og en rigtig sjov oplevelse.

Nye gummisåler

- Også på snabelskoene

Når korte dage bliver lange

2010-09-30T10:32:00.001+02:00

Sangen fra Minareten minder mig hver dag om, at dagene bliver kortere. Aftenbønnen lyder næsten en time tidligere end da vi kom. Morgenbønnen som startede kl. 5 hører jeg nu ikke længere, men mit gæt er, at den starter senere. Det er stadig varmt, svedende varmt - men dog en lille smule køligere morgen og aften. Kølig er dog varmere end en god dansk sommeraften.

Vi er her endnu - selvom vi efter planen skulle være rejst i går. Den nye plan er, at vi rejser på næste onsdag.

Men dagene er på flere måder blevet længere. Renaud arbejder mere - dvs. mere end de 10 timer, som er det normale. Det er første gang, jeg følges med Renaud på så lang en tur og min ide var, at det hårde arbejde lå i starten, hvor denne kæmpestore maskine skal pakkes ud, samles, installeres og kobles til vand og damp og el. Min ide var, at når maskinen starter med at producere, vil alt være en leg. Men det har vist sig at være lige omvendt. Det er nu hvor maskinen producerer, at den skal bevise, at være investeringen værd. Og alle panikker, stresser og råber "det brænder, det brænder". Og Renaud kommer hjem og er udmattet, uden appetit og sover dårligt om natten.

Men her er fantastisk, selvom også mine dage er blevet længere: Varmen, lydene, duftene, livet på gaderne, mylderet af mennesker, biler, busser og knallerter som farer ind og ud mellem hinanden. Alle de som bare sidder og alle de som arbejder dagen lang og den halve aften. Mangfoldigheden, variationen og modsætningerne er det mest spændende ved Tyrkiet.

Og det er et stort privilegium, at have lange dage - med al den tid i verden - til bare at se, iagttage, nogle gange bare glo - ikke uhæmmet - men allligevel. Til at dufte, indsnuse, fornemme, lytte, registrere noget af al det liv som leves her.

Indbyggerne i Gaziantep er rare, venlige og imødekommende - og synes det er spændende at få besøg.

Faren er, at midt i al denne traven rundt, så finder jeg de mest fantastiske små butikker, med de mest vidunderlige ting og jeg kan kredse rundt om de samme ting i dagevis, for at blive helt sikker på, at det virkelig er noget jeg bør eje. Krydderier, Pistacienødder og pulver, tahine, tørrede frugter og nødder, sko og støvler, nyt og gammelt sølv - sukkerskåle, kander, fade, lysestager, gamle tunge nøgler, lamper, lanterne, olielamper. De mest vidunderlige stoffer af bomuld og silke, vævet i smukke og udsøgte mønstre.
Flere gange overvejer jeg, hvad jeg skal efterlade, for at få plads i kufferten til alt det som findes i Aladdins hule.

Åhh - Aladdins hule....eller en af dem

Den store beholder er en mega forstørrelse af gammel beholder til opbevaring af fødevarer.

Når kobberet er banket i form, hamres mønstret ind. Lyden af mange mænd, som sidder og hamrer hurtigt med små slag, er en karakteristisk og rigtig dejlig lyd

Stilladsarbejdere og dueslag

2010-09-30T08:15:00.001+02:00

Der sættes stillads op omkring en moske. Det ligner mere en arbejdsplads for linedansere og cirkusartister end for håndværkere. Det er den samme type stilladser af træ, som sættes op når der bygges nye huse i 10 etager.

Der findes mange smukke gamle huse, som godt kunne bruge et stillads. Der er forretninger i gadeplan, mens de øverste etager udnyttes af duerne til dueslag i luksusklassen.

Mig og Sten

2010-09-29T16:43:00.002+02:00

Der er noget med mig og Sten - en slags kærlighed. Det er lige meget om jeg ser Sten på stranden, i skoven eller på gaden, så må jeg stoppe op og se nærmere og jeg også rigtig gerne røre og mærke. Strandsten, brosten, mursten. Hvor andre kigger på blomster og planter - kigger jeg på sten.

Denne gamle kro foran den gamle borg i Gaziantep, venter på renovering og byfornyelse. Men indtil den bliver pæn og poleret, kan man nyde synet af stenene som har holdt sammen på indgangen i århundreder og glæde sig over, at man kan se tidens tand og det oprindelige håndværk i denne port en tid endnu.

Slentre gennem byen

2010-09-29T08:59:00.000+02:00

På en tur gennem byen i de hede middagstimer, hvor tempoet sættes betragteligt ned, ser jeg mange ting på min vej

Gamle metalspande bruges til at bortskaffe aske fra byens mange trægrill. Mænd og drenge går eller kører med glohede spande gennem gaderne.

1. maj plakat fra "Undertryktes Socialist Parti" - Teksten er Fred er frihed

Friske granatæbler i kassevis

Nye koste ....

Frisk frugt

og frisk salat

og tørrede bønner - og tahine

På besøg hos gode venner

2010-09-29T08:56:00.000+02:00

En aften på besøg hos Renauds gamle venner. En hyggelig aften på deres terrasse med god mad - forskellige kabab, ris, brød og salat, frugt, the og kager, kaffe og chokolade. Hyggeligt selskab, et par dejlige børn, sidde udenfør til over midnat i slutningen af september.

Chokoladen til kaffen blev serveret i den flotteste sølvskål. Jeg havde allerede forelsket mig lidt i denne slags skåle under mine ture i Bazaren og hos marskandiserne, så jeg sagde højt, at det var en utrolig smuk skål og til Renaud, at jeg håbede vi kunne finde en af samme slags og finde plads i kufferten til den.

Sent da det var tid at tage hjem, fik jeg en rød gavepose overrakt. Jeg tænkte, at det nok var chokolader eller kager, vi skulle have med hjem - men posen var for tung til chokolader, og da jeg åbnede den, så jeg, det var sølvskålen, som lå i posen.

Det var fuldstændig overvældende ... tårerne farede lige op i kanalerne i løbet af et sekund.

Det er en utrolig smuk tanke og en meget meget dejlig gave at få.

Dondurma på Cafe Mado

2010-09-27T15:09:00.000+02:00

Vi spiste is på Cafe Mado søndag eftermiddag.

Jeg valgte den særlige tyrkiske is - Dondurma- som er is lavet på gedemælk. Dondurma er kendt for sin struktur og sin hårdhed. Isen er fuldstændig uden krystaller og spises ofte med kniv og gaffel. Isen er desuden længe om at smelte - selv på en varm søndag eftermiddag.

Eventyret om Dondurma går mere end 300 år tilbage og startede med isen Karsambac, som er lavet af honning, melasse, frugtekstrakter og uberørt sne.
Senere er Dondurma kommet til, som er fremstillet af gedemælk fra geder som græsser i de høje Ahir bjerge og som spiser blomster fra orkideer, timian og de græsser, som gror på de høje platauer tæt på skygrænsen.

Gedemælken tilsættes Salep - som er mel malet af orkideernes rødder og Mastik, som er melasse fra Pistacie træet. Men den største hemmelighed er tålmodigheden i fremstillingen, for at få den helt rigtige smag og konsistens frem i isen.

Chokoladeis med den reneste, fedeste kakao, Pistacie is - med små stykker af pistacienødder og en is naturel. Jeg kunne kun spise halvdelen, men jeg er sikker på, jeg må afsted igen og ha' "den anden halvdel" en anden dag.

Renaud spiste kirsebær sorbet - fantastisk lækkert - men jeg rystede for meget på hånden, da jeg tog billedet. Men isen var ualmindelig blød og cremet af en sorbet is at være.

Studie i sort og hvidt - II.

2010-09-27T10:23:00.000+02:00

Studie i sort og hvidt - I.

2010-09-26T11:47:00.001+02:00

På jagt efter grundstoffer

2010-09-24T17:29:00.001+02:00

Jern, kobber, sølv og nikkel. Der hamres og bankes - smedes og svejses i Bazaren. Det er fine ting, håndlavet efter gamle håndværksmæssige traditioner - men det er det samme og det samme, man ser i alle bazarens butikker. Derfor har jeg været på jagt efter andre fine ting, som man kan finde i butikkernes "rodekasser". Jeg glæder mig til vi er hjemme og jeg kan fjerne gammelt støv og snavs, så man virkelig kan se, hvilke vidundere jeg har fundet. Indtil da .....

Dagens køb - plus 6 rakiglas, som ikke kom med på billedet.

Forsølvet lysestage. Stagen er blank under støv og skidt. Min næste udfordring bliver at finde stearinlys, som passer i størrelsen.

Jeg tror, det er støbejern - flot, synes jeg den er. Lysestagerne kostede 35-40 kr. stykket.

Fin lille forsølvet skål. Jeg kan se den for mig, fyldt med frisk frugt. Prisen var 50 kr.

Fint lille fad med håndtag. Form, størrelse og den fine blomsterkant - jeg synes den er flot. Glæder mig til at servere en kop the, en øl eller et glas vin, raki, champagne ..... . Prisen var en lille hund.

Jeg har endnu ikke lært at sige "Tjok, Tjok". I dag brugte jeg stategien, at bestemme mig for, hvor meget jeg ville betale. Tingene er købt i tre forskellige butikker og prisniveauet er det samme, uanset om det er rodekassen eller den professionelle marskandiser - som jeg drak en kop the hos. Kunne jeg samlet set have sparet 30 - 40 kr.? Jeg gider ikke overveje det.

Nu bugner det med valnødder

2010-09-23T11:35:00.001+02:00

Nu er valnøddehøsten i gang. Op foran butikkerne bugner sække med friske valnødder. Her spises valnødder som appetitvækker, hvor de tørrede valnødder lægges i en lille skål med isvand.

Kelaynak - den skaldede ibis.

2010-09-22T16:09:00.000+02:00

Den skaldede Ibis er en stor sort fugl, med et fjerløst hoved og hals og et langt buet rødt næb. Kroppen er dækket af mørke sort-lilla fjer. De lever i kolonier på stenede steder i Mellemøsten og Afrika.
Den Tyrkiske skaldede Ibis er en trækfugl, som flyver til Jordan, Syrien og Madagaskar om vinteren.

På grund af ændringer i deres miljø er den skaldede Ibis en truet dyreart, og det skønnes, at der er 530 fritlevende fugle og 1.500 fugle som lever i fangeskab, heraf omkring 100 i Biracek.

Det var denne koloni vi besøgte. Fuglene holdes i bure på denne tid af året, men i ynglesæsonen sættes de ud, og yngler i rugekasser tæt ved deres bur. I perioder lukkes fuglene ud om morgenen, hvor de flyver rundt i området og samler føde om dagen, og vender tilbage til buret om aftenen. Der er opnået gode resultater med at få fuglene til at yngle i denne koloni.

Hüseyin har en stor kærlighed til disse fugle og taler gerne og længe, i en fantastisk blanding af engelsk, tysk og tyrkisk. For at samle penge ind til projektet, har Hüssain en lille souvenirbod - All made in Turkey - not in China. Vi købte billeder af den skaldede Ibis, blandt andet det første som vises her, mens Frank købte et Beduintørklæde og oveni fik et kursus i at binde det om hovedet af Hüsayin.

Frisk Palamut

2010-09-21T17:49:00.000+02:00

Selvom klokken havde passeret otte, var der alligevel flere fiskehandlere der endnu holdt åbent på byens fiskemarked.

Vi gik en runde, inden vi bestemte os for, hvad vi skulle glæde os selv med.

Byens fiskehandlere ligger i en halvcirkel omkring et torv. På begge sider ligger fiskerestauranter.

En overdådighed af en hel masse ukendte fisk

men også en kendt fætter - Sardiner i massevis

Aftenens menu Palamut - som er en ikke truet tunart, som sjældent bliver mere end en meter lang

Menuen forhandles på plads. Kæmperejer, grillede sardiner og palamut. Tilbehør salat og brød.

På vej i den 7. himmel. Også prisen var også en overraskelse. En 3 retters fiskemenu for 2 personer inkl. vand: 150 kr.

Vi kommer snart igen.

Şanlıurfa, søjler og hellige fisk

2010-09-21T14:16:00.002+02:00

Vi kører til Şanlıurfa 120 km øst for Halfeti, forbi fattige landarbejdere som høster Pistacienødder. Şanlıurfa er som Gaziantep inde i en utrolig udvikling, hvor byen vokser dag for dag.

Vi besøger byens hovedattraktioner, Urfa borgen, Bassinerne med de hellige fisk, og den store moske som er bygget tæt ved, hvor Profeten Abraham/Ibrahim er født.

Jeg er ikke stærk i religionshistorie - og surfing på nettet efter yderligere information, har blot gjort mig forvirret på et højere plan.

Men historien om de hellige fisk skulle være følgende. Nimrod (konge og kriger) ville ofre Abraham på et bål, men gud blandede sig i offerhandlingen, og forvandlede ilden til vand og de brændende kul til fisk.

Endnu i dag betragtes disse fisk som hellige. Fiskene skulle være karper og foreller.

Og det er muligt det er hellige fisk, men noget kønt syn er fodringen ikke.

Fodringstid - en lille håndfuld foder og kampen starter. Fiskene hopper nærmest op af vandet, blot du rækker armen ud.

Vi tog noget af drikke efter køreturen i et af thehusene i den park, som omgiver fiskebassinerne.

Freddy og jeg besluttede endnu engang at tage de mange trapper op til borgen, for at se på de store søjler.

Søjlerne er 17,25 meter høje, afstanden mellem dem er 14 meter og de måler 4,6 meter i omkreds.

Det var hvad vi kunne læse på skiltet udenfor den lukkede indgang til borgen.

Istedet for at se på flere sten, mødte vi en gruppe børn, som frygtelig gerne ville fotograferes. De hoppede som lopper, men de var så søde.

I en lille båd til Rumkali

2010-09-21T11:51:00.001+02:00

Sejlturen til Rumkali - vi var bare os fire, Frank, Freddy, Renaud og jeg, som tog turen efter en hyggelig frokost. Vandet, floden, bjergene - det hele var et fantastisk syn.

Jeg kender ikke mærket på båden, men rattet er fra en Renault. Kaptajnen forsvandt under dæk, og båden sejlede sig selv.

Freddy og jeg tog turen op af de mange trapper, for at se fortet. Vi havde et kvarter, så det var ikke alle stenene der blev vendt på turen.

Borgen er gammel, gammel, og alle som har været ved magten i dette urolige område, har taget borgen i besiddelse.

Her er en brønd. Den er 8 meter i diameter og 75 meter dyb.

Hmm kan man sige, at hestene stener, når de ikke kan græsse?

Minareten i Gammel Halfaki. Moskeen og resten af den gamle landsby ligger under vandet.

Nye beboelser etableres langs den ny flodbred

Naturen har så mange faver

Det Anatolske dæmningsprojekt - og at soppe i en Moske

2010-09-21T10:13:00.000+02:00

Det store og ambitiøse dæmningsprojekt i Anatolien, blev sat i gang, fordi floden Eufrat er en meget uforudsigelig flod, som skaber tørke om sommeren og oversvømmelser om vinteren.

Gap-projektet består at 5 opførte og to planlagte dæmninger. Atatürk Dæmningen som er den største (169 meter høj og 1.820 meter lang) ligger 200 km nordøst for Gaziantep mellem Adiayman og Şanlıurfa provinserne

Dæmningen blev opført i perioden 1983 – 1990 og er bygget til at producere elektricitet og til at overrisle sletten i regionen, vandkraftværket producerer årligt 8.900 GWh.

Dæmningen og vandkraftværet blev taget i brug i 1992. Det tog omkring to år at fylde vandreservoiret bag dæmningen op. Det vandreservoir, som blev skabt bag dæmningen kaldes Atatürk søen, og er nu den tredje største sø i Tyrkiet.

Flere end 100 større og mindre landsbyer blev oversvømmet og 55.000 mennesker trunget til at flytte og bosætte sig i det omkringliggende samfund.

Halfeti er et mindre landbrugsdistrikt på den østlige side af floden Eufrat 100 km øst for Gaziantep og 120 km vest for byen Şanlıurfa. Byen blev delvist oversvømmet, da dæmningen Biracek blev opført i 1999. Den nye flod er 70 meter dyb. Landsbyen er blevet en attraktion, fordi man nu kan sejle med færge fra Halfeti til ruinerne af den gamle fæstning Rumkale.

Overfor Halfeti på den anden side af floden lå landsbyen Kale Maydani, som blev totalt oversvømmet. Her blev de store jordbesidderes huse genopført på Harran Universitetet i Şanlıurfa, mens byens fængsel blev revet ned og et nyt opført uden for Halfati

Landsbyen Gamle Halfeti som ligger på den anden side af Rumkale er også oversvømmet og kun toppen af byens Minaret kan ses.

Her lå for 10 år siden en dal med pistacietræer og sorte roser. Floden er dyb, og man ikke kan se den underjordiske landsby.

Moskeen står delvis under vand. Den fungerer ikke længere som moske, men som badeanstalt for byens - mandlige - indbyggere.

Soppede mig igennem moskeen. Vandet gik mig ikke til knæene.

Rundt og rundt gik det - på minaretens smalle gang og høje trin. Højttalerne hænger her endnu, men jeg tror den sidste bøn er sagt fra dette sted.

At afslutte en handel

2010-09-20T11:36:00.002+02:00

Lørdag eftermiddag og jeg har besluttet mig for at lure Renauds handelstalent af.
Vi startede i Bazaren med at kigge på forsølvet kobber .... men mit handelstalent rakte også til, at det ihvertfald var for dyrt. Istedet fandt vi en mindre butik uden for bazaren.

Vi kigger, vi ser ikke for interesserede ud.

Hvad lærte jeg så:

Det er en rigtig god ide at tale kunne tale sproget.
Det er en rigtig god ide, at signalere god tid - og drikke en kop te og spørge til forretningen.
Man skal se trist ud og sige "Tjok - Tjok" - når man får priserne. Det betyder noget i retning af - "Det er for dyrt" - Det er også en god ide, at få flettet "Indirim" ind i sine sætninger. Det betyder "Rabat" og var det første ord på tyrkisk, jeg lærte af Renaud. Men man skal også acceptere, at manden har en forretning han skal drive. Det bedste er, hvis begge parter er tilfredse og oveni handlen, har fået en god oplevelse.

Det har været en god handel, hvis man afslutter med et kram og kindkys. Det gjorde de.

Resultatet blev 6 forsølvede skåle med tilhørende forsølvede skeer De bruges til at drikke Ayran af, som er en youghurt drik, man drikker til maden. Men man kan jo selv bestemme, hvad man vil bruge dem til.

Det blev under 20 kr. for en skål og ca. 9 kr. for en ske. De er maskinfremstillet selvfølgelig - til den pris.

Stay cool.

Det blev også til 6 Rakiskåle. Håndlavede og af en god kvalitet. Man sætter sit høje smalle Raki glas i midten og fylder formen op med knust is. Eller man vælger den lette løsning og fylder randen op med vand og sætter den i fryseren. Prisen er 40 kr. pr. stk.

Det blev også til tre pudebetræk i kilimstof. Prisen blev forhandlet til et-par og fyrre kroner stykket. Vi kiggede på de samme pudebetræk før Ramadanens afslutning - her var prisen 75 kr. stykket. Sommetider er tålmodighed en dyd - især hvis man man har tiden.

At se det store i det små

2010-09-20T10:14:00.001+02:00

Vi kan ikke helt blive enige.....

2010-09-20T08:32:00.001+02:00

er det courgetter eller græskar ???

Når græskar/courgetter høstes - gemmes og tørres kernerne - resten bliver til kompost.

Gummihandsker i varmen - pyha ....

Kernerne sælges i poser på markeder. Alle nødder og tørrede frugter går i turistområderne under betegnelsen "Tyrkisk Viagra".

Nybagt

2010-09-20T07:54:00.000+02:00

Kvinden sidder på en lille forhøjning i en kage-bagerbutik og bager små flade hvedebrød.
Dejen rulles tyndt ud med en kagerulle i form af en lille rundstok. Brødene bages på en lille gasovn og serveres med revet ost, som smelter i det varme brød.

Bon appetit

Gader og Stræder i Gaziantep - anden del

2010-09-17T16:59:00.001+02:00

Andre kvarterer har en knap så renskuret charme, som de byfornyede områder. Det ser jo kønt ud, når solen skinner, men jeg vil nok mene, at et par gader og stræder er saneringsmodne. I disse kvarterer er husene bygget langt senere end i de byfornyede kvarterer. Jeg er for blufærdig til at stikke mit kamera ind i folks huse, men jeg har da glimtvis set køkkener og boliger, som minder om dem man ser på museerne fra begyndelsen af forrige århundrede.

Totalsanering .....

Gader og Stræder i Gaziantep - første del

2010-09-17T16:01:00.004+02:00

Kvarterer i Gaziantep som er blevet eller er under byfornyelse. Byfornyelsen sker i respekt for den gamle byggestil, og som i Europa dukker smarte cafeer og in-steder op i de byfornyede områder.

Hasan Süzer Etnografisk Museum

2010-09-17T10:23:00.000+02:00

Det ser ud til at være en trend, at rige mænd laver deres barndomshjem om til museer. Det gælder også for det Etnografiske Museum i Gaziantep, som er en gave fra Hotelkongen Hasan Süzer.

Man kan læse mere om museet her: Etnografisk Museum

I går besøgte jeg museet... det skulle vise sig, at blive et langt besøg. Jeg tog afsted om formiddagen med hat, solbriller og kamera, men desværre viste det sig, at godt nok havde jeg husket kameraet, men jeg havde glemt mit memory card i min pc. Det blev et hyggeligt besøg - jeg havde næsten museet for mig selv.

Jeg bestemte mig for, at besøge museet igen samme eftermiddag, denne gang iført memory card.
På vej tilbage til museet købte jeg et par Hamam håndklæder - det er vist ved at udvikle sig til en besættelse.
Men de var altså så superflotte, som de hang der uden for forretningen og kaldte på mig. Den store dreng i forretningen var sød, og inviterede på the.

Tilbage på museet tog jeg turen en gang til. Da jeg havde gået runden, faldt jeg i snak med den unge mand som passer indgangen og så tog vi turen en gang til. Museet er lavet efter princippet "Don't tell it - show it" - der er derfor ingen forklaringer og anden information om, hvordan familien levede i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20.

Men det var også meget sjovere at få informationerne fra Said. Og jeg tror, jeg var det sjoveste han havde mødt længe, med mine tyrkiske snabelsko og tasken fuld af Hamam håndklæder, fortællende om mine besøg i det tyrkiske bad og min kærlighed til køkkenet fra Gaziantep. Ihvertfald grine han hele tiden, mens hans sagde "How nice".

Denne motercykel har tilhørt Lawrence of Arabia - ikke Peter O'Toole, men den rigtig

Husets kælder er enorm, og mere mørk end mit kamera kan klare. Kælderen er i to etager og den nedre del har to vandbrønde på hhv. 7 og 10 meter. Kælderen blev brugt til opbevaring, men også til husdyrhold og slagteplads. Flere adgange til og fra kælderen er nu muret til, blandt andet adgang for husdyr og den direkte underjordiske adgang til naboer og moskeen.

Her blev der opbevaret rødvin.

En underjordisk gang fører til denne Moske.

Vandhane i pompøse omgivelser

Druehøst langt fra Alfavej

2010-09-16T17:16:00.001+02:00

Efter oplevelsen på Open Air Museet, trængte vi til at komme væk fra grupper, guider og gedemarkeder, så vi stoppede på en gruset vej og besøgte en familie på 3-4 generationer, som var i gang med druehøsten.

Belæsset med friskplukkede druer, som var søde, saftige og varme og næste uden sten, blev vi indviet i druedyrkningen. Kvinderne plukker og mændene lægger til tørring.

Druerne skal høstes nu, for bladene er ved at blive gule. Der har ikke været for meget regn i år.

Át komme fra den danske muld og se, der vokser druer i sten .....

Hver plante giver et udbytte på 10-15 kg druger

Af de tørrede druer producers Raki - Tyrkisk brændevin, som smager lidt i retning af Pernod - ikke dårligt, når man nu kommer fra Frankrig ...

Göreme - Open Air Museum

2010-09-16T16:28:00.000+02:00

Ikke langt fra Göreme ligger Open Air Museet, som er en samling af selvstændige klostre med hver deres kirke. Kirkerne er fra det 10. - 11. og 12. århundrede og er berømte for deres smukke freskomalerier.

Men ... Open Air Museet er også en turistattraktion af de større. Det tog ikke lang tid, før vi kom i konflikt med tre guider og det samme antal rejseselskaber, om retten til adgang til kirkerne. Derfor blev vores besøg på museet ret kort.

Heldigvis er der så mange steder i Kappadokia, hvor busserne, guiderne og rejseselskaberne ikke kommer.

Men smukt og fascinerende er det

Her boede munkene med deres duer. Duemøg blev brugt til at gøde druerne

Freskomalerier fra St. Barbara Church. Kirken er fra sidste halvdel af det 11. århundrede.

Også her har Jesus mistet synet og fået sig nogle ridser

Buckle Church (Tokali).
Kirken ligger uden for museet. Freskoerne her er mere detaljerede og malet i indogoblå og gul- i modsætning til ældre kirker hvor farverne er holdt i støvede røde og grønne farver.

De gamle farver og mønstre findes også

Gravkammeret i kirkens kælder

Læs mere om Museet her: Göreme Open Air Museum

Shopping

2010-09-15T19:51:00.001+02:00

Fire nye handsker. Tre til kroppen - en til ansigtet. En tur i sauna og så skrubbe den døde hud af, som man gør i det tyrkiske bad. Købt at en gadesælger på et hovedstøg i dag. Velvære for en 50'er.

På fortovet foran en lukket butik, stod en gammel mand og havde sit eget loppemarked. Udgåede tyrkiske pengesedler og mønter, bedekranse, fade, skåle og gryder af kobber og det som ligner. Jeg fik hjælp fra min sidemand, som henholdsvis nikkede og rystede på hovedet, når jeg vendte og drejede tingene. Jeg endte med, på hans anbefaling, at købe to gamle skåle af kobber for 20 lire. Det er 75 kr. Jeg kan beholde dem som de er, eller jeg kan for småpenge vælge at få dem forsølvet på ny.

Nu tror jeg behovet for duge og lignende er ved at være dækket......

Der var andre end mig som gik shopamok i dag..... her er der tilbud til under en tyver

Katmer - variation over pistacienødder

2010-09-15T18:16:00.005+02:00

Uhmmm Katmer til morgenmad. Endnu en variation over temaet dej, sirup og pistacienødder.
Denne gang tilsat flødeost. Smagen er god - ikke for sød og jeg kunne ligefrem mærke katmer'en sætte sig på hofter og lår.

Du kan læse mere om katmer og se hvordan det fremstilles her: Katmer in Gaziantep & Fiteer in London

I min søgning på nettet, er jeg flere gange stødt på Anissa Helou, som blandt meget meget andet, besøger og beskriver maden fra Gaziantep.

I denne uge er Anissa Helou igen i Gaziantep, for at samle materiale til en ny bog og har valgt at bo på Anadolu Evleri.
Sjovt - for et par uger siden, havde jeg aldrig hørt navnet og nu bor vi på samme lille hotel.

Du kan læse mere om Anissa Helou her: http://www.anissas.com/

How Scandinavian of me .......

2010-09-15T17:44:00.001+02:00

Dette fint vævede stykke bomuldsstof, er et håndklæder som bruges i det tyrkiske bad.
Stoffet måler 1,50 x 1,50 meter og prisen er 2 tyrkiske lire. Det er sådan ca. 7,50 kr.

Jeg købte et i sidste uge, men synes ikke rigtig jeg kunne få nok, så i dag gik jagten ind......

I et nyt indkøbcenter - i en ikke særlig charmerende butik, fandt jeg stoffet. Tilmed pakket ind i plastik - nemt og bekvemt at transportere. Jeg spurgte den flinke mand i forretningen, hvor mange stykker pakken indeholder. Han talte og nåede frem til tyve. Hvis jeg købte hele pakken, ville prisen være 20 tyrkiske lire.

Så glad var jeg, da jeg forlod forretningen med mine håndklæder i en sort plastikpose.

Indtil jeg kom hjem og vendte pakken om ......

Ti håndklæder - ikke tyve.

Jeg kommer over det :-) - men lærer jeg af det???

På besøg i Slaraffenland

2010-09-15T09:59:00.000+02:00

Byen Göreme ligger i hjertet af Kappadokia og var et stop på silkevejen til og fra Kina. Overalt i Kappadokia, som i resten af regionen, produceres og sælges tæpper. Nye og gamle, orientalske og kelim, store og små, tuftede og fladvævede, i alle størrelser, prislag og kvaliteter.

Centralt på byens torv ligger Galerie Ikman, i en smuk gammel bygning som tidligere var overnatningssted for rejsende på silkevejen. Ikman har - hold fast - 50.000 tæpper på lager. Man går fra det ene rum til det næste, med tæpper på gulvet, i stabler langs væggene, hængende fra loftet og hængende i loftet. Rummene er forede med uld og bomuld og tager pusten fra en.

Jeg har det med tæpper, som andre har det med sko eller tøj. Jeg elsker, når tæppehandleren kaster den ene skønhed efter den anden foran mig. Beundrer forsiden, farverne, mønstrerne, vævningen, luvens tæthed, ser tæppet fra flere vinkler, vender det, tæller knuder, lader hænderne mærke ulden, tager skoene af, går på tæpperne og mærker luven på de bare fødder.

På et kort sekund, finder jeg juvelen i samlingen og dermed forretningens dyreste tæppe. Senere jeg tager min sko på og går drømmende og tomhændet derfra.

Natur og kultur side om side

Muligvis en måde, at få nyere tæpper til at se ældre ud

Ulden indfarvet med naturlige farver fra planter, rødder, grene, nødder og løv

Slaraffenland

Rødderne som giver den gule farve

Nødder, løv og grene til indfarvning af garn opbevares i sække

Gammel væv - en udstillingsmodel

At ta' det hele nedenfra og op

2010-09-14T16:31:00.003+02:00

Åhh at sove under åben himmel ......

Her er sengen vi ikke sov i

I stedet flytter vi madrasser, kelimtæpper, puder og sengetøj ud på terrassen. Vi er i september, himlen er stjerneklar og morgenerne uden dug.

Når vi slår øjnene op om morgenen, ser vi ......

Ürgüp Evi - vi bor i en grotte

2010-09-14T16:07:00.001+02:00

I udkanten af byen Ürgüp, på en bjergskråning ligger hoteller som er hugget ind i bjergene.
Det er de oprindelige grotter, som nu er omdannet til hoteller med alle moderne bekvemmeligheder.

Vi boede i et selvstændigt hus i tilknytning til hotellet - med egen indgang og gårdhave. Stor stue, køkken, to soveværelser, to badeværelser og to terrasser. At bo på hotellet var en oplevelse i sig selv.

Guest house ÜRGÜP EVI - "Cave Hotel"

Udsigten fra hotellet

Trappen op

Del af grotten udhugget af tufsten. Kelimtæpper og puder er strøet rundt med rund hånd

Trappen op til øverste etage. Tilbygning af udhuggede sten

Niche udhugget i grotten

Flere sofaer, mere kelim

Soveværelse

Dette er ikke en bænk - der sidder skarpe sten på træet. Gammelt redskab, som er brugt til høst af hvede.

Hallacdere klosteret

2010-09-14T09:00:00.000+02:00

Hallacdere klosteret - også kendt som Hospitals Klosteret, ligger 1 km nordøst fra byen Ortahisar, og er et af de bedste eksempler på gårdhave klostre. Klostret har en forhal, et køkken, et stor gravkammer, fem værelser i forskellige størrelser og en kirke.

En skulptur af en menneskelig figur på væggen er unik for Kappadokia.

At træde ned i kirken gennem en smal passsage for derefter at opleve kirkerummet rejse sig meter over ens hoved - var en meget overraskende og fantastisk oplevelse. Jeg blev helt bevæget ....

Efter de kristne munke har forladt klosteret, er freskerne med motiver af ansigter, efter muslimsk tradition, blevet destrueret.

Crazy Ali fra Ortahisar

2010-09-13T13:19:00.003+02:00

I landsbyen Ortahisar har Crazy Ali en Aladdins hule, med smukke gamle og nye ting. Men Ali er mere poet end kræmmer og fremsiger smukke og romantiske digte med stor indføling og patos eller han taler om bjerge og dale, som var det hans børn. Ali læste i sin tid litteratur og har lært sig et smukt engelsk. Ali er sikker på, at hvis man drikker tyrkisk kaffe sammen, vil man huske det i fyrre år. Jeg tror, han har ret.

De bløde tufsten af hærdet vulkansk aske, er gået ham i blodet.
Ali vandrer i timevis i måneskinnet eller det tidlige morgengry og kender og elsker hver sten han møder. Ali er muslim, men elsker områdets kristne kirker. Det var på Ali's opfordring, at vi besøgte landsbyens moske. Det var en smuk oplevelse at være i rummet og betræde tykke tæpper på bare fødder.

Når berømte fotografer fra USA og Europa skal lave bøger om Kappadokia, er Ali med som guide. Det er som man kan se Ali's kærlighed i billederne.

Borgen er landsbyens vartegn og 86 meter høj

Crazy Ali foran sin hule. Grammofonen kan stadig spille.

Ali fremsiger digte på engelsk

smukt og med stor patos

Poetens værksted

I landsbyen sælges Onyks fremstillet af kvartssten fra området

Kappadokia

2010-09-13T11:30:00.001+02:00

Det ligner sukkertoppe, sandbanker, padehatte, drypsten og månelandskaber, eller boliger for trolde, nisser, termitter og hobitter eller tegnet af Gaudi, Piano og Utzon, men det hele er skabt af naturen og vulkanudbrud for 10 millioner år siden - siden har der været istider indover, som har formet og skabt et helt vidunderligt, fantastisk og eventyrligt landskab. Vi fik set en lille del af dette og blev stumme af betagelse.

Arkæologer mener der har boet mennesker i området 8000 år f.v.t. - med sikkerhed ved man, at de sidste der boede her, var græske munke, som forlod området i 1923 efter iværksættelsen af en tvungen befolkningsudveksling mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor 1,5 mill. tyrkisktalende grækere, blev tvunget til at forlade Anatolien.

"Eventyrskorstene" dannes når lava dækker tuf (vulkansk aske) langs evner i skrånende områder og bliver til isolerede tinder. " Eventyrskorstenene" kan blive op til fyrre meter høje, de har en konisk form og et låg af hård sten på toppen af blødere sten. En "Eventyrskorsten" eksisterer indtil toppen af keglen eroderer og den beskyttende top falder af. Den efterfølgende nedbrydning af det resterende sten fortsætter, indtil den er jævnet med jorden.

Morgiane og byens døre

2010-09-06T12:52:00.003+02:00

I dag var målet byens Etnografiske Museum, som ligger i kort afstand fra, hvor vi holder til.

Det var nu alligevel ikke så nemt at finde. Gade op og gade ned gik jeg, indtil .....

jeg mødte disse lukkede døre. Museerne holder lukket om mandagen - også i Gaziantep.

Som en anden Morgiane fra Ali Baba, besluttede jeg mig for at se nærmere på områdets døre og med mit kamera, sætte et lille kryds.